Gå til hovedindhold
Holsted
Nord
Nord_Holsted

Marianne Jung Andersen

Indhold

    Jeg hedder Marianne, er fra 1966 og har været dagplejer i over 20 år. Jeg synes, jeg har det dejligste job, hvor jeg får lov til at være en stor del af jeres guldklumps første leveår.

    I min dagpleje er det vigtigt for mig:

    • At give børnene en tryg og glad hverdag med nærvær, anerkendelse, kærlig omsorg og masser af knus og kram.
    • At skabe rammerne og give børnene tid til fordybelse og leg – det er igennem legen, at børn lærer og udvikler sig.
    • At lære børnene at have empati for hinanden, at have respekt for hinandens forskelligheder og at hjælpe hinanden.
    • At bruge den pædagogiske læreplan som et redskab til at sikre hvert enkelt barns læring og udvikling og styrke dets kompetencer.

    Jeg glæder mig til at byde jer VELKOMMEN og indlede et åbent og ærligt samarbejde.

    En stor del af vores hverdag er præget af faste rutiner og forudsigelighed. Dagens aktivitet planlægger jeg med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe og årstiden. Jeg deler ud af min glæde ved udelivet, og da uderummet byder på så mange kropslige udfordringer og sanseoplevelser, er det en vigtig del i vores hverdag. Det er ofte sammen med kollegaer og deres børn, så vi kan indgå i andre relationer og være en del af et lidt større fællesskab.

    Rummet indenfor giver mulighed for lidt mere stille aktiviteter. Vi læser, spiller, danser, synger og er kreativ med forskellige materialer.

     

    Cirka en måned før jeres behovsdato kontakter jeg jer og inviterer jer på et par besøg inden den egentlige opstart. Vi lærer hinanden lidt at kende og planlægger indkøb af jeres guldklump og skaber derved mere ro og tryghed hos jer og jeres barn.

    Jeg følger Næstved Dagplejes kostpolitik og serverer sund og varieret kost med råvarer tilpasset årstiden.

    Det er vigtigt for mig, at måltiderne er hyggestunder med god stemning og ro til, at vi kan snakke om det, der optager børnene lige nu, mens vi spiser. Det styrker sproget, og samtidig øver vi os i at vente på tur.

    Formiddag og eftermiddag serverer jeg forskellige slags frugt og brød, dertil vand.

    Til frokost spiser vi rugbrød med diverse pålæg, dertil grøntsager og mælk. Indimellem får vi også varm mad, og i sommerhalvåret spiser vi tit madpakker i det grønne.

    Jeg har ingen husdyr.

    2000 Grunduddannelse

    2008 Samspil og relationer

    2013 Efteruddannelse

    2013 Forældresamarbejde

    2015 Internt kursus

    2017 Naturkursus Avnø

    2018 Internt kursus

    2018 DGI-kursus (certificeret idrætsdagplejer)

    Førstehjælp som opdateres cirka hvert andet år

    Forrige Næste