Gå til hovedindhold

Elena Clausen-Birksø

Dagplejer Elena Clausen-Birksø

Indhold

    Jeg hedder Elena og er født i 1987. Jeg er en imødekommende, smilende og engageret kvinde, som elsker at arbejde med små børn og give dem et stabilt miljø i trygge rammer.

    Jeg er uddannet laborant, men har valgt vejen som dagplejer, da børn er det i livet, der gør mig glad og giver det indhold i livet, jeg sætter allermest pris på.

    Jeg er en kærlig og omsorgsfuld person, som brænder for små børn. Udelivet i vores have bliver en stor del af vores hverdag i dagplejen, så længe vejret tillader det. Hos mig vil jeres skønne børn opleve en tryg og forudsigelig hverdag. Mulighederne for leg og samvær er uendelige, da haven er lagt an til, at børn skal udvikles og stortrives, så de samtidig kan få styrket deres sanser og nysgerrighed.

    I min fritid sætter jeg stor pris på samvær med min familie. Rollen som mor har stor betydning for mig; mine børns opvækst og ve og vel er mit kald i livet. Dit barn vil blive mødt af samme omsorg og kærlighed som mine egne børn.

    Jeg er gift med Thomas og sammen har vi tre dejlige børn: Filippa fra 2015, Masha fra 2018 og Marco fra 2020.

    Jeg glæder mig til at byde jer velkommen, og jeg glæder mig til et fremtidigt samarbejde omkring jeres guldklumper.

    Vores hverdag er baseret på en positiv energi - en dagligdag i kærlige og trygge rammer, hvor der er plads til barnets behov.

    Morgen

    Der bliver serveret morgenmad for dem, der har lyst eller ikke har nået at spise hjemmefra. Til morgenmad kan man både få havregrød, boller/knækbrød med smør og pålæg. Hvis I har andre ønsker til morgenmad, må I sige til.

    Morgenmad er til ca. kl. 8.

    Derefter hygger vi lidt i stuen med leg, læsning og sang inden vi skal have formiddagsmad.

    Formiddag

    Når kl. er 9 spiser vi lidt frugt/grønt og knækbrød (eller boller).

    Når alle har spist, går vi ud i haven og leger. Vi går ud i al slags vejr, så husk godt med overtøj og sko, der passer til vejret og årstid, og også ekstra skiftetøj.

    Vi mødes også med andre dagplejere i området, vi går til gymnastik hver uge og legestue, når alle børn er trygge ved at gå i dagpleje. Derved kommer børnene til at møde andre dagplejere og børn.

    Frokost

    Vi spiser frokost kl. 11 og der bliver serveret alt fra rugbrødsmadder til varm mad. Det kan f.eks. være pasta med kødsovs eller kartoffelmos med frikadeller eller pølser med masser af grønt til.

    Når alle har spist sig mætte, er det tid til at putte i barnevogne eller evt. indenfor, hvis barnet er vant til det. Hvis jeres barn bruger sut/nusseklude/bamse, skal jeres barn naturligvis have det med i dagpleje.

    Eftermiddag

    Når børnene har fået deres middagslur, er de lidt sultne igen. Derfor vil jeg igen tilbyde frugt/grønt og brød eller måske pølsehorn eller lignende.

    Når I henter jeres barn om eftermiddagen, taler vi om, hvordan dagen er gået, hvad barnet har oplevet og spist og bare generelt, hvordan jeres barn trives. Hvis I har nogle spørgsmål, er I altid velkommen til at spørge, hellere en gang for meget end for lidt.

    Til alle måltider bliver der serveret økologisk mælk og vand.

    Opstarten er utrolig vigtig for, hvordan fylder sig tryg ved mig og de andre børn. Hvor længe en indkøring tager, er meget forskellig fra barn til barn. Nogle børn har brug for meget nærvær og tryghed med forældrene, hvor andre er hurtigere klar til den nye hverdag. Vi tager indkøringen i barnets tempo, og i tæt samarbejde. Det er vigtigt, at I er trygge ved at aflevere jeres guldklump hos mig, for det smitter af på jeres barn.

    De fleste børn klarer indkøringen på en uges tid. Men andre børn har brug for længere tid. Vi aftaler et individuelt forløb, alt afhængig af jeres barns og jeres behov. Det bedste er, at vi fra dag til dag aftaler, hvordan ”i morgen” skal se ud.

    Den første uge kunne se således ud:

    Dag 1 – Du er på besøg 1 times tid. (Dagplejen anbefaler at kun 1 forælder deltager i besøgene, da det ellers er svært for barnet at lære mig at kende.)

    Dag 2 – Du er på besøg igen 1 times tid.  

    Dag 3 – Du kommer, er her i 10 minutter - og så går du i en halv til en hel time. Derefter kommer du og henter dit barn, eller vi aftaler, at dit barn prøver at sove lur her.

    Dag 4 – Du kommer og afleverer dit barn, og barnet bliver f.eks. hentet efter lur eller frokost.

    Dag 5 – Du kommer og afleverer dit barn, og barnet bliver hentet efter frokost eller lur.

    Når jeres barn starter hos mig, holder vi en opstartssamtale, hvor I fortæller mig om jeres barn, om der evt. er noget, det ikke kan tåle, sovevaner, behov osv.

    I skal medbringe barnevogn med tilbehør (dyne, sele, regnslag), bleer, vådservietter/vaskeklude, skiftetøj, overtøj, sko til al slags vejr, og sut + nusseklude/bamse (hvis barnet bruger det i sit putteritual).

    Jeg sørger for, at børnene får en sund og varieret kost, som i udgangspunktet er økologisk og som lever op til Dagplejens kostpolitik.

    Jeg tager selvfølgelig hensyn til det enkelte barn, f.eks. med hensyn til allergi, kulturel baggrund osv. Men skal jeres barn have særlig kost, skal I selv medbringe det. (Særlig kost er: modermælkserstatning og andre helt specielle fødevarer, som ikke-angrebspagt købes i et normalt supermarked).

    Vi har ingen husdyr og vores hjem er 100% røgfrit.

    Jeg vil løbende deltage i de kurser Dagplejen i Næstved tilbyder.

    Forrige Næste