Skip to main content

Birthe Andersen

Birthe Andersen

Indhold

    Jeg er meget glad for mit arbejde som dagplejer - og har været siden 1990. Så jeg har en masse erfaring og viden om små børn - deres trivsel og udvikling. Jeg holder meget af at se og opleve, at det enkelte barn trives i et lille roligt miljø, som dagplejen er.

    Jeg bor hende sammen med min mand John og vi har til voksne børn, som er flyttet hjemmefra til længe siden.

    For at fremme sundhed, trivsel, udvikling og læring hos jeres barn, mens det er i pasningstilbud hos mig, sørger jeg for, at mine pædagogiske overvejelser omkring det fysiske og psykiske børnemiljø er i højsædet, så jeres barn trives bedst mulig i samvær med de andre børn.

    Hverdagen i min dagpleje

    Vi – børnene og jeg – holder meget af at gå på opdagelse og eventyr i naturen, der ligger lige uden for døren, hvor vi kan betragte rådyr, fasaner, harer, forskellige fugle og småkryb. Det bliver børnene meget betaget af og vi får gode snakke om det forskellige. Sproget bliver styrket og udviklet – og sanserne bliver brugt – høre/lytte – se – dufte og smage – som samtidig giver god appetit til maden.

    Da vi har masser af plads inde som ude til motoriske udfoldelser, har dit barn ligeledes rig mulighed for at få brugt sin krop og øvet motoriske færdigheder.

    Vi kommer igennem alle 6 læreplanstemaer.

    Opstart

    Når jeres barn starter her i min dagpleje, kommer I på besøg første gang sammen med jeres barn. Så kan vi alle hilse på hinanden og udveksle alt, lige fra rytme og vaner for jeres barn – og hvem vi hver især er. For mig er det vigtigt, at der bliver skabt tryghed og tillid til hinanden fra første dag, I kommer i mit hjem. Dette opfyldes ved, at I og jeg er åbne over for hinanden – fortæller lidt om hvad der er vigtigt for jer som forældre, så jeg ved, hvad der er vigtigt for jer. I oplever og får en god fornemmelse, når I afleverer jeres barn til mig – i starten vil det jo være ”fremmede hænder”.

    Det tager almindeligvis cirka en uges tid at få barnet til at få en lille fornemmelse af, hvad det vil sige at blive afleveret til en anden voksen og opleve, at far og mor går, men kommer igen. Hvor lang tid vi bruger på det er forskelligt fra barn til barn – og er far og mor trygge ved at aflevere - så smitter det af på jeres barn.

    Jeg bruger hele huset i mit arbejde – og naturligvis er der rum, der er mere i brug end andre. Stort bryggers hvor der er god plads til alt det jeres barn får brug for i løbet af dagen. Skiftetøj – bleer – fodtøj og så videre. Alt dette snakker vi om, når jeres barn starter op her. Stort køkkenalrum med udsigt til den skønneste natur, som jeres barn kan betragte fra store vinduer. Dejligt legeværelse hvor der er legetøj og små legemiljøer. Alt sammen som er alderssvarende til det enkelte barn.

    Kost

    For mig er det vigtigt, at barnet får en sund og varieret kost, som svarer til barnets alder. Jeg følger Dagplejens kostpolitik, som blandt andet lyder på økologi. Jeg serverer det æstetisk, så det virker indbydende og appetitvækkende - og giver barnet lyst til at smage og spise maden.

    Husdyr

    Ingen husdyr.

    Efteruddannelse

    Jeg har gennemgået følgende kurser:

    Dagplejens grundkursus

    Sårbare børn og deres familie

    Kommunikation i forældresamarbejde

    Selvværd og Psykologi

    Marte Meo

    Leg med sprog

    Pædagogiske måltid

    Certificeret DGI-dagplejer (Bevægelsesartister med ble på)

    Naturkursus på Avnø

    Overbygningsuddannelse

    Førstehjælp – som bliver genopfrisket cirka hvert andet år

    Forrige Næste

    Kontakt

    Dagplejer

    Blomsterne

    Birthe Andersen

    Telefon 6195 8756

    E-mail Bmand@naestved.dk