Kontakt
Dagplejer
Blomsterne
Vivi Jeppesen
Telefon 2491 1710
E-mail Vengm@naestved.dk
Jeg hedder Vivi, er en glad og frisk pige fra årgang 1977, har 3 børn og har været dagplejer siden 2005.
Hos mig er hverdagen fuld af omsorg, tid til nærvær, fællesskab og fokus på den enkelte barn.
Jeg vægter udeliv og krop og bevægelse højt, så vi er meget ude.
Jeg kan godt lide at have lidt struktur på hverdagen og fornemmer også, at børnene trives rigtig godt med nogle faste rammer.
Jeg har uddannet mig til mindful dagplejer, så det bruger jeg også i hverdagen med børnene og mig selv.
Jeg bor i et dejligt ikke-ryger-hus med en skøn lukket have, der er indrettet til børnene.
Det kan godt være svært at aflevere sit barn i den første tid, især hvis det er ked af det; men er I trygge og smiler til mig, smitter det af på jeres barn. Glade forældre giver glade børn.
Jeg planlægger dagen ud fra min læreplan og efter de børn, jeg har. Min fordel er, at jeg har god tid, da jeg er 1 voksen til 4 måske 5 børn.
Vi er meget ude, går en tur, leger i haven, besøger en kollega og hendes børn, får besøg eller finder en dejlig vandpyt eller en bakke at rutsje på. Vi læser bøger, læser dialogisk læsning, hvor vi leger os gennem bogen med diverse rekvisitter, synger sange, alt sammen noget der er med til at udvikle jeres barn.
Børnene får også lov til "at kunne selv" også kaldet "selvhjulpenhed". Kravle op på trip trap stolen, kravle op ad stigen til puslebordet, selv tage jakke og sko af og på og så videre. Alt sammen noget der tager tid, men børnene er bare SÅ stolte, når det lykkes.
Andre dage vil det virke som om vi ”bare” leger indenfor; men det er netop gennem leg, at små børn lærer.
Når vi leger, er det tit barnets initiativ, vi bygger videre på, så de får brugt fantasien og der bliver støttet op om det og måske bygget videre.
Vi er i legestue i Blomsterhuset cirka 2-3 gange om måneden. Denne dag både afleverer og henter I jeres barn i Blomsterhuset.
Når I får plads hos mig, ringer I og vi aftaler en dag, hvor I og jeres barn kan komme og hilse på mig og de andre børn i min dagpleje. Her aftaler vi, hvordan vi sammen kan få den bedste opstart for jeres barn.
Jeg sætter stor pris på, at vi er ærlige og åbne over for hinanden, så samarbejdet omkring jeres barn kan blive bedst muligt.
Med mindre vi har aftalt andet, ser jeg helst, at jeres barn er hos mig inden klokken 9, da vores aktiviteter starter herefter.
Når jeres barn starter, skal I medbringe:
Barnevogn med godkendt sele
Voksipose/ dyne - gerne junior om vinteren og når barnet begynder at sove inde
Regnslag og fluenet
Skiftetøj, gerne flere sæt
Overtøj, termotøj - gerne 2-delt, regntøj - gerne 2-delt, flyverdragt
Fodtøj efter vejret
Solcreme/fedtcreme til ansigt samt numsecreme
Bleer og vaskeklude - gerne en hel pakke ad gangen
Vi spiser stort set økologisk og dansk mad. Jeg kan godt lide, at børnene smager på mange forskellige ting og lærer at spiser og drikke selv.
Jeg serverer mad morgen (inden 7.30), formiddag, frokost og igen efter lur, hvis barnet ikke er hentet inden.
Jeg har en dejlig gammel labrador og en skøn rød hankat.
Dagplejens grunduddannelse
Førstehjælp
Forældresamarbejde
Webredaktør kursus
Samspil og relationer
Sårbare børn
Konflikthåndtering
Marte Meo
Kompetencehjulet
Naturkursus
Mindfulness for dagplejere
Mågevænget 13
4160 Herlufmagle
Telefon: 2491 1710
Mail: vegm@naestved.dk
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 06.30-16.15
Fredag: 06.30-15.30