Skip to main content

Lene Jørgensen

Lene Jørgensen

Indhold

    Hej jeg hedder Lene. Jeg er årgang 57. Jeg har været ansat som dagplejer siden 88, og jeg har arbejdet med børn hele mit liv. Jeg er god til at skabe tryghed og give omsorg, og der vil blive sat fokus på det enkelte barn. Jeg vil sørge for at skabe en god stemning, så børnene bliver nysgerrige på at lære. Jeg bor midt i naturen med masser af plads både ude og inde. Jeg glæder mig til at møde jer.

    Hverdagen i min dagpleje

    Jeg lægger vægt på at give børnene en rolig og forudsigelig hverdag. Jeg vil sørge for, at børnene får den tid, de skal bruge til at falde til, samtidig med at det sker i trygge og hjemlige omgivelser.  Børn lærer gennem leg sociale spilleregler, så som at vise hensyn, vente på tur, respektere de andre og opleve nye venskaber . Jeg bruger naturen meget, og her er masser af den.

    Opstart

    Jeg lægger vægt på en rolig og tryg opstart, så det bliver en god oplevelse for både børn og forældre. Jeg er meget bevidst om at være nærværende, imødekommende og glad, når jeg møder børn og forældre. Trygge forældre giver trygge børn.

    Kost

    Vi har en kostpolitik, hvor den basale kost er økologisk. Børnene får mulighed for en varieret kost, så det giver dem lyst til at smage, også på noget nyt. Der bliver givet vand og mælk til maden.

    Husdyr

    Jeg har en hund, der hedder Ticho. Han er en glad hund. Hunden er ikke sammen med børnene.

    Efteruddannelse

    Jeg er certificeret idræt-leg og bevægelses dagplejer, og jeg har førstehjælp.

    Forrige Næste