Gå til hovedindhold

Tina Ørnstedt

Tina Løfgren

Indhold

    Jeg hedder Tina og har arbejdet som dagplejer i rigtig mange år.

    Jeg er en glad, positiv, talende person, der elsker at give børnene en hverdag fyldt med omsorg, kærlighed og masser af læring både inde og ude.

    Jeg går meget op i dialogisk læsning, sprog musik, sang og dans, så det praktiserer vi hver dag.

    Jeg har været dagplejer siden 1996, er gift med Jens og har 2 voksne sønner.

    I min dagpleje lægger jeg stor vægt på, at jeres barn får en tryg og forudsigelig hverdag med masser af plads til leg, læring og udvikling, hvor hvert enkelt barn bliver set og hørt hver dag på en anerkendende måde.

    Jeg er fra naturens side en meget snakkesalig person, og jeg ser frem til et åbent og dialogisk samarbejde omkring jeres barn.

    I er altid velkomne til at kontakte mig enten telefonisk eller på mail med de spørgsmål, I måtte have.

    Hverdagen i min dagpleje

    Morgen: Modtagelse af børn og eventuelt morgenmad. Cirka klokken 9 spiser vi formiddagsmad.

    Formiddag: Her arbejder jeg med min læreplan, går på krydsbesøg med kollegaer, leg udenfor, kreative sysler, mindfulness, dialogisk læsning og meget mere. Da vores nye styrkede læreplan bygger på læring over hele dagen, vil der være en læring for børnene i alt, hvad vi laver. Derudover tager vi i PLUS (heldagslegestue) hver 14. dag, hvor vi er 2-3 dagplejere. Her skal I aflevere og afhente jeres barn i Hasselvang, Fensmark.

    Frokost: Klokken cirka 10.45-11.00 spiser vi en dejlig frokost, der kan bestå af både kold og varm mad. Herefter laver jeg hver dag mindfulness 10-15 minutter, så børnene får mærket sig selv og finder en indre ro, inden det er puttetid.

    Eftermiddag: Frugt spises samlet eller drypvis alt efter, hvor længe børnene sover.

    Opstart

    Det kan være en stor omvæltning både for barnet og jer som forældre at skulle starte i dagpleje. Derfor vægter jeg en stille og rolig opstart af barnet meget højt, da det er vigtigt, at både barnet og I som forældre bliver trygge ved mig og mit hjem. Jeg tager udgangspunkt i dagligdagen ud fra børnenes kunnen og formåen på dagen.

    En eventuel tidlig opstart er også muligt, det vil sige at I og barnet er velkomne til at komme og besøge mig nogle gange inden opstart.

    Kost

    En sund og nærende kost er alfa og omega for barnets læring, så derfor serverer jeg kold eller varm mad baseret på økologiske basisvarer sammen med en masse forskelligt grønt. Det kunne for eksempel være rugbrød med forskelligt pålæg, eller en dejlig varm kartoffel-porre suppe med groft brød. Det er vigtigt for mig, at børnene bliver præsenteret for mange forskellige smagsindtryk og konsistenser.

    Husdyr

    Jeg har for tiden 4 huskatte, der alle nyder livet udendørs, men dog har sin gang i huset dagligt.

    Efteruddannelse

    Jeg har været dagplejer siden 1996, så jeg har været på rigtig mange kurser, deriblandt:

    Certificeret DGI-dagplejer

    Marte Meo

    Diverse sprogkurser

    Flerkulturelt kursus

    Dagplejens grundkursus

    PLUS projekt

    Førstehjælp cirka hvert andet år

    Diverse læreplaner, kompetencehjul med mere