Skip to main content

Bodil Lænø

Bodil Lænø

Indhold

    Jeg kan tilbyde et roligt og trygt børnemiljø med nærvær og fokus på børnenes forskellighed.

    Det enkelte barn skal føle sig værdsat og betydningsfuldt og lære at mestre samspillet med de andre børn.

    Jeg er selv glad for bevægelse og motorisk udfoldelse, hvilket min hverdag med børnene bærer præg af.

    Jeg ser frem til et åbent og godt samarbejde omkring jeres barn.

    Hverdagen i min dagpleje

    I min hverdag med børnene, arbejder jeg ud fra følgende punkter:

    • At skabe en tryg og rolig hverdag for jeres barn, da jeg mener, det skaber et godt grundlag for, at det enkelte barn kan udvikle sig og tage mod læring.
    • At følge jeres barns sovetider og lade barnet vågne af sig selv.
    • At jeres barn føler sig betydningsfuldt, så selvværdet bliver styrket, og jeres barn føler sig som en del af fællesskabet.
    • At give jeres barn omsorg og lære det at vise omsorg over for andre.
    • At I som forældre skal føle jer trygge ved at aflevere jeres barn hos mig.
    • At være åben og ærlig så vi i samarbejde kan give jeres barn den bedste start på livet.
    • At her er god stemning og rart at være.

    Jeg er dagligt ude og lege i min dejlige have med børnene.

    Jeg har en cykel til 4 børn, som jeg benytter til tur i Folkeskoven, besøg hos kollega og til diverse arrangementer for børnene på biblioteket.

    Opstart

    Inden jeres barn starter, er I  velkommen til at aftale et besøg,  så vi kan få en snak om jeres  forventninger, og om der er særlige hensyn, jeg skal være opmærksom på. Hvis I har brug for at komme på flere korte besøg inden opstart, er det muligt efter aftale.

    Kost

    Om morgen serverer jeg morgenmad til de børn, der ikke spiser hjemmefra.

    Til formiddag og eftermiddag serverer jeg groft brød med diverse frugt og grøntsager.

    Frokosten består som regel af rugbrød med varieret og sundt pålæg samt grønt.

    Til måltiderne serveres vand og mælk.

    I det omfang det er muligt, serverer jeg økologisk mad.

    Husdyr

    Jeg har ingen husdyr

    Efteruddannelse

    Jeg deltager i alle kursuser som tilbydes i dagplejen.

    Senest er jeg certificeret til DGI-dagplejer.

    Forrige Næste