Skip to main content

Dorrit Zabell

Dorrit Zabell

Indhold

    Jeg hedder Dorrit Zabell, og jeg er årgang 1958. Jeg har været dagplejer siden 1987.

    Jeg er stadig vild med mit job for “tænk at få lov til at passe netop jeres guldklumper”.

    Jeg tilbyder et trygt og kærligt hjem at være i med masser af nærvær og rummelighed.

    Jeg er gift med Rene, og sammen har vi 4 voksne børn og en håndfuld børnebørn.

    Vi bor midt i Brøderup i en gammel villa med en stor have, som er lavet til børn. Vi har legehuse, stor sandkasse, vipper, cykler og meget mere, så her kan børnene rigtigt udfolde sig og bruge deres sanser.

    Hverdagen i min dagpleje

    Vi er meget ude i haven, da jeg synes, at det er vigtigt at børnene kommer ud i den friske luft, også selvom det regner lidt. Vi skal mærke vejret, de 4 årstider, studere dyr/insekter, lege i vandpytter og med sand, gynge og hvad, der ellers lige optager børnene her og nu. Vi bruger hver dag vores sanser, når vi rører, dufter, ser og hører. Så det er kun tøjet, der sætter begrænsninger.

    Inde kan vi finde på at tegne, male og bruge naturmaterialer til at være kreative med. Jeg har altid i min læreplan fokus på børnenes udvikling og læring herunder at styrke deres sprog, selvværd, sociale- og personlige kompetencer Jeg følger børnenes spor og initiativ og vælger derudfra, hvordan dagen skal forme sig.

    Her er der plads til, at børnene kan udvikle sig i deres eget tempo.

    Jeg håber på et godt samarbejde, gensidig tillid og åben dialog om jeres barn.

    Vi er i legestue 1 gang om ugen sammen med en kollega og hendes børn. Det foregår i Nordkap, som ligger på skolen.

    Opstart

    I er meget velkomne til at kontakte mig for besøg, inden I skal starte op. Så kan vi forventningsafstemme og få en snak omkring jeres barn og dets behov.

    Kost

    Jeg serverer morgenmad til de børn, som kommer tidligt.

    Vi spiser formiddagsmad med brød/frugt/grønt, så vi får energi til dagens aktiviteter. Til frokost serverer jeg en sund og varieret kost, med blandt andet kød/fisk/grønt.

    Om eftermiddagen spiser vi altid en form for brød/knækbrød og frugt.

    Jeg tilbyder vand eller mælk ved alle måltider.

    Jeg følger dagplejens kostpolitik, og kosten er så vidt muligt økologisk.

    Husdyr

    Ingen husdyr

    Efteruddannelse

    Har gennem årerne fulgt dagplejens tilbud om kurser. Og er senest blevet certificeret DGI dagplejer.

    Kontakt

    Dagplejer

    Korskilde gruppen

    Dorrit Zabell

    Telefon 4058 5761

    E-mail Dzabe@naestved.dk