Skip to main content

Mette Weidemann

Mette Weidemann

Indhold

    Hos mig er børnene en del af min lille familie. Jeg skaber gode relationer gennem leg og læring med anerkendelse og ros. Vi hygger, synger og danser hver dag. I haven er vi kreative med dyreliv i fokus og går på udkig efter kryb og kravl. Inde fordyber vi os i leg og styrker sanser og motorik. Det er vigtigt for mig, at alt sker i børnenes tempo og i trygge rolige omgivelser under hensyntagen til det enkelte barns behov. Dagene er planlagt gennem rutiner og genkendelighed, hvilket jeg prioriterer højt. Ring endelig hvis I har spørgsmål eller lyst til en rundvisning.

    Jeg værdsætter glæde, læring og nærvær højt. Struktur og genkendelige rutiner giver en forudsigelig hverdag og tryghed. Det er vigtigt for mig, at trygheden, nærværet og miljøet i dagplejen minder så meget som muligt om det, I selv tilbyder som forældre.

    Som person er jeg en meget glad, kreativ og omsorgsfuld pige. Jeg er gift med Hans, som er civil bygningsingeniør. Vi har 3 store børn, men kun den yngste Magnus bor hjemme. Ham vil i møde om morgenen og om eftermiddagen og som regel, når der er mad og snacks. Jeg er uddannet i butik, men har arbejdet i kontorfaget i 20 år. Vi kommer oprindeligt fra København, men valgte at flytte til Næstved i 2006.

    Vi bor for enden af en stille lukket parcelhusvej på en stor indhegnet grund. Inde har vi et godt indrettet legeværelse og en stor stue med god plads til at tumle i. Mit hjem er røgfrit inde og ude.

    Hverdagen i min dagpleje

    Vi er kreative sammen og laver skæg og ballade og er ude hver eneste dag. Jeg elsker alle slags dyr og enkelte kryb. Jeg synes, at børns forhold til dyr er god læring at få med i en tidlig alder, så de lærer at respektere dyr og naturen.

    Vi synger sange, rim og remser og læser højt, hvilket er med til at udvikle børnenes sprog.

    Dagens aktiviteter er planlagt ud fra det, jeg ser, børnene er optaget af og med fokus på det, de er nysgerrige på at lære nu og her. Børnene bliver inddraget i alt, der vil styrke deres personlige udvikling, følelsesmæssigt og motorisk og lærer, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab, hvor alle byder ind med deres kompetencer og færdigheder.

    I kort gåafstand har vi adgang til flere grønne områder som Åsen og længere ude hovedmosestien samt de grønne arealer og legeplads bag Sydbyskolen, som vi også besøger indimellem. Nogle dage går vi på besøg hos en kollega eller får besøg.

    Hver 14. dag tager vi i PLUS-tilbud (legestue) på Plantevej. Her vil vi være sammen med 3 andre dagplejere og deres børn. Vi lærer at være en del af et større fællesskab og vil også få mulighed for at styrke og udfordre børnene motorisk.

    Samarbejde:
    På væggen ved siden af garderoben hænger vores tavle. Her vil I altid kunne se kommende aktiviteter, ferie, lukkedage og så videre.

    Jeg lægger stor vægt på jeres åbenhed og forventer, at I informerer om alt der kan have betydning for, at jeres barn får en god dag.

    Opstart

    Alle børn er forskellige, så indkøringen bliver tilpasset jeres barns tempo, så vi opnår en ro og tryghed sammen. Det kan være svært at gå fra sit barn, så hvis I ønsker en sms i løbet af dagen, gør jeg gerne det.

    Inden jeres barn starter, vil jeg invitere jer på besøg, hvor vi hilser på hinanden og jeg fortæller om hverdagen hos mig. Samtidig har I mulighed for at stille alle de spørgsmål og forventninger, I måtte have inden opstart. Så kan vi i fællesskab planlægge den bedste start for jer og jeres barn.

    Kost

    Børn skal have mad, når de er sultne. De børn, der ikke har spist morgenmad, når de kommer, får tilbudt mad. Jeg følger Dagplejens kostpolitik og serverer en sund, alsidig og varieret kost med masser af frugt og grønt. Alle basisvarer er økologiske. Desuden vil vi i forår/sommerhalvåret dyrke vores egne grøntsager, som børnene er med til at passe samt hente æg hos hønsene. Der er god læring i at vide, hvor tingene kommer fra. Det er enormt vigtigt for mig, at børnene bliver inddraget i rutinerne omkring spisning, så derfor vil de være med til at dække bord, smøre mad, rydde af med mere. Alt gøres i deres tempo og uden stress. På den måde styrker det deres udvikling motorisk og er med til at gøre dem selvhjulpne.

    Husdyr

    Vi har en lille hønsegård samt to mindre allergivenlige hunde Lilli og Bell af racen Chinese Crested samt Chili vores kat. Hundene vil til daglig være i et rum væk fra børnene.

    Efteruddannelse

    Jeg er startet som dagplejer i september 2020, så efteruddannelser har jeg ikke endnu. Men ser frem til at dygtiggøre mig som dagplejer og har planer om at deltage i alt det spændende, der udbydes af kurser.

    Sprogkursus forventes gennemført januar 2021.

    Forrige Næste