Skip to main content

Nadin Rasmussen

Nadin Rasmussen

Indhold

    Jeg er født i 1991, min samlever hedder Anders og er født i 1981.

    Vi har to børn sammen, en dreng født i 2017 og en pige født i 2019.

    Min familie er en stor del af mit liv og derfor vil dagplejens børn også blive en stor del af deres.

    Jeg gør en ære i at være stabil. Jeg har et roligt sind og er utrolig rummelig.

    Dyre- og røgfrit hjem.

    Jeg bor i, hvad jeg kalder et større hus med adgang til ca. 150 m2, et legeværelse, køkken og to stuer. Så der er rigeligt med plads til diverse lege.

    Mine dagplejebørn må gerne føle sig hjemme hos mig. Jeg vil gøre alt for, at børnene ser mig og mit hjem som deres sted.

    Jeg har personligt en stor passion for at udfolde mig kreativt. Dette kommer til udtryk, når det handler om at styrke barnets læring.

    Hverdagen i min dagpleje

    Min hverdag er baseret på en positiv energi. En dagligdag i kærlige og trygge rammer, hvor der er plads til barnets behov. En kreativ og sanselig hverdag med daglige aktiviteter, der vil give barnet motion i hverdagen samt styrke udviklingen fysisk og psykisk.

    Formålet er, at dit barn skal lære sig selv og omgivelserne at kende og opbygge selvtillid til at udforske og stole på sin ejen kunnen.

    Jeg vil sammen med jer forældre tale om, hvordan I ser jeres barn og hvordan I mener, at jeg bedst imødekommer netop jeres lille guldklump.

    Jeg vil følge og udfordre det enkelte barn med fokus på, hvor barnet er i sin udvikling. For mig handler det om at anerkende samt se barnets eget initiativ og skabe rum for en potentiel ny læring. I dagligdagen kunne det være små men også større ting, som barnet udviser tegn på ‘’at kunne’’ men skal have hjælp til at udføre selvstændigt.

    • Et barn skal have jakken på, barnet kigger på knagen og venter på den voksne tager den ned. Her observerer jeg barnet, som hiver i ærmet, et muligt forsøg på at prøve selv. Det er her jeg viser med en skammel, at barnet selv kan blive høj nok til at tage jakken ned. Dermed skaber jeg et rum for at barnet får en ny kompetence og succesoplevelse.

    Det er vigtigt for mig, at dit barn bliver klædt godt på i takt med, at dets verden udvider sig.

    • Lære at give plads, vente på tur, lege i store og små grupper.
    • Udvikle sprog og sætte ord på følelser.
    • Få kendskab til dansk kultur og traditioner, som følger årstiderne.
    • Kende til kroppen, styrke balance og opdage glæde ved at bevæge sig.
    • Bruge sanserne i naturen og i materialer. Hård, blødt, kulde og varme.

    Jeg vil skabe genkendelighed og struktur, der vil give barnet tryghed til at kunne flytte sig i eget tempo. Det kunne for eksempel være: mandag tur i skoven, tirsdag kreativ dag med mere. Det hele skal foregå efter børnenes alder og motivation.

    Den planlagte aktivitet er i forskellige temaer. For eksempel Krop og bevægelse – at bygge en forhindringsbane i stuen med store skumklodser og lege ”jorden er giftig”. Eller en tur i skoven hvor vi skal bruge sanserne: lytte til fuglene, mærke den våde jord. Finde sten, blade og grankogler, som vi tager med hjem.

    Vi bruger de indsamlede materialer fra naturen til at udfolde os kreativt. Limer, maler og hænger op, eller laver en gave til mor og far. Når vi bruger de samme materialer i flere forskellige lege, bliver det nemmere for barnet at huske de nye ord eller aktiviteten, vi havde.

    Glæde ved at give. Nyt ord, at lære. ‘’Aha oplevelsen’’:

    • barnet peger på bladene vi har hængt op i vinduet, han/hun kan huske, vi var nede og samle disse blade i skoven, og så kan vi fortælle og tale sammen om oplevelsen igen.

    Til de tidlige morgenbørn tilbyder jeg altid morgenmad. Senere på formiddagen spiser vi formiddagshapser, som kan bestå af brød og frugt. Jeg holder morgensamling, når alle børn i gruppen er mødt og har mad i maven. Jeg samler børnene på gulvet og synger sange. Jeg bruger visuelle billeder eller figurer, som passer til.

    Når I afleverer jeres barn, vil jeg gerne vide, hvad tid barnet er stået op og hvordan jeres morgen er gået i forhold til, om der er noget, jeg skal være særligt opmærksom på.

    Vi spiser frokost mellem klokken 11 og 12. Det afhænger af børnenes alder og soverytmer.

    Efter sovetid tilbyder jeg eftermiddagsmad og igen senere efter behov.

    Opstart

    Kost

    Jeg følger Dagplejens kostpolitik og derfor er alle mine basisvarer som æg, mel, mælk, smør, frugt og grønt økologiske. Derudover køber jeg så meget brød og pålæg økologisk som muligt.

    Ud over de berømte rugbrødsmadder, kan jeg også finde på at tilbyde varm mad eller hjemmebag.

    Husdyr

    Dyre- og røgfrit hjem.

    Efteruddannelse