Skip to main content

Laura Madsen

Profil billede kvinde

Indhold

    Mit navn er Laura og jeg er fra årgang 1989. Jeg vægter omsorg og nærvær utroligt højt, og i min dagpleje skal der være hyggeligt og trygt at være. Der skal være plads til at være den, man er.

    Jeg bor i Holmegaard lige mellem Holme-Olstrup og Toksværd på en stille sidevej til landevejen i et dejligt stort hus. Jeg bor sammen med min kæreste Stephan, der til daglig er varehuschef i en Føtex. Sammen har vi Oliver fra august 2019.

    Hverdagen i min dagpleje

    Vi bor i smukke naturomgivelser med en stor have og med adgang lige ned til stisystemerne, der vil føre os på nye eventyr. Vi kommer til at synge, læse, danse, lege og børnene kommer til at lave forskellige kreative ting til jer forældre. Vi kommer til at være udenfor ofte, hvis vejr og de forskellige alderstrin tillader det. Men lidt regn eller sne holder os ikke tilbage. I vores dagplejegruppe har vi en ladcykel til rådighed, som jeg håber jeres børn må komme med på tur i.

    Opstart

    En opstart skal være god for både barn og forældre. Vi vil tage det i det tempo, der er muligt og brug for. I er meget velkomne til at komme forbi til en snak og møde mig og de andre børn. I kan også inden opstart komme forbi en gang imellem, så jeres barn kan blive vant til mig, omgivelserne og mine andre dagplejebørn.

    Kost

    Jeg vil servere sund og varieret kost. Både varm og kold mad. Så økologisk som muligt. Børnene vil både lære at smage og føle på forskellige ting; men også lære at bruge bestik.
    Der bliver serveret vand til måltiderne, hvor de også lærer at drikke af kop. Jeg vil selvfølgelig snakke med jer, om der er noget, jeres barn ikke kan tåle eller lide.

    Husdyr

    Vi har ingen husdyr

    Efteruddannelse

    Kontakt

    Dagplejer

    Lundemakken

    Laura Madsen

    Telefon 2871 7484

    E-mail lwimad@naestved.dk