Skip to main content

Lisette Lieberkind

Indhold

    Jeg hedder Lisette og jeg er fra 1965. Jeg har været dagplejer siden 1998 med en pause på cirka 2 år.
    I juni 2014 blev jeg ressourcedagplejer.

    Jeg er en glad og imødekommende kvinde, som lægger stor vægt på en tryg, rolig og harmonisk atmosfære, hvor hvert enkelt barn får omsorg, anerkendelse og nærhed af en glad, positiv og ansvarlig voksen, som tager hensyn til barnets ressourcer. Derudover er det meget vigtigt for mig, at hvert enkelt barn føler sig tryg og værdsat.

    Vores hverdag er meget rolig, og dagens aktiviteter bliver planlagt ud fra hvert enkelt barn.

    Hverdagen i min dagpleje

    Hverdagen kan variere afhængig af, hvilke børn der er i dagpleje og hvad tid de møder.

    Jeg lægger stor vægt på, at dagen kan starte roligt for de børn, der møder tidligt. Derfor har jeg madras, puder og bøger parat, så vi kan læse og hygge lidt. De børn, der har behov for det, får en morgenlur.

    Vi starter oftest dagen med en lille morgensamling, når alle er kommet, hvor vi synger, gerne med fagter og risposer for at styrke motorikken og genkendelsen af sangen.

    Vi tegner, læser bøger, klipper, maler, taler om dyr, farver, vind og vejr og hører musik. Vi laver motorikbaner, hvor børnene skal hoppe, krybe, gå på puder og balancere.

    Ude leger vi med sand, vand, forskellige køretøjer og i legehuset. Vi leger med blade om efteråret, med sne om vinteren, kigger på blomster om foråret, og leger med vand om sommeren. Vi tager også på små ture i skoven og går tur til hestene. Alt efter børnenes alder og behov.

    Opstart

    Når jeres barn starter dagpleje, er det vigtigt at gøre overgangen fra hjem til dagpleje så god som muligt. Dette gøres blandt andet ved at hjælpe barnet med at finde sig til rette i et nyt miljø.

    Det er helt naturligt, at det tager tid for barnet at knytte sig til en anden person end mor og far. Derfor er det meget vigtigt, at I som forældre er trygge ved at aflevere jeres barn hos mig - også selvom barnet måske vil græde. Det er helt normalt, og det går heldigvis over, når barnet føler sig helt tryg.

    Det er vigtigt for mig at vide, hvordan jeres barn har sovet, spist og eventuelt, hvordan jeres morgen har været, således jeg kan give jeres barn den bedste dag.

    Kost

    Måltiderne indtages i trygge, hjemlige rammer, hvor børnene bliver præsenteret for sund og varieret kost. Det gode måltid er også at have små samtaler med børnene, hvor jeg er nærværende og tryghedsskabende i samtalen.

    Jeg ønsker at være med til at lære børnene gode kostvaner. Jeg tilbyder sund og varieret kost, som er afstemt efter alder og behov.

    Har jeres barn brug for special kost, så skal dette medbringes.

    Husdyr

    Vi har en sød og rar gravhund, der hedder Anton.

    Efteruddannelse

    Jeg deltager løbende i relevante kurser og foredrag. Dygtiggørelse og viden er meget vigtigt for mig i mit arbejde. Derudover har jeg et tæt samarbejde med fagpersoner, herunder dagplejekonsulenter, ergoterapeuter og specialvejledere.

    Kurser:

    • Fostrets og fødslens psykologi
    • Praksisnær tilgang til omsorgssvigtede børn
    • Sanseintegration og relationer, rytmik, sang og bevægelse for de 1-5 årige børn - også udsatte og sårbare børn
    • Sensitive børn - udfordring eller ressource
    • Introkursus om følger af for tidlig fødsel
    • Det 0-3 årige barns sansemotoriske udvikling, om sanseintegration og børns behov for tilknytning
    • Førstehjælp
    • Forældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud
    • Flerkulturel pædagogik og forældresamarbejde i dagplejen
    • Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde
    • Arbejdet med udsatte og sårbare unge
    • Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
    • Kursus i Marte Meo
    • Personlig udvikling til uddannelse
    • Leg med sprog
    • Sund kost i dagplejen
    • Kursus for dagplejere
    • Overbygning på dagplejeruddannelsen
    • Grundkursus for dagplejere
    Forrige Næste

    Kontakt

    Dagplejer

    Ressource gruppen

    Lisette Lieberkind

    Telefon 2819 8095

    E-mail lnlje@naestved.dk