Skip to main content

Kate Christensen

Indhold

    Jeg hedder Kate, har været dagplejer i mange år og synes stadig, at det er et helt fantastisk arbejde.

    Jeg er certificeret Mindful Dagplejer, og certificeret Idrætsdagplejer (DGI) – så mindful aktiviteter og bevægelse er noget, der naturligt er i hverdagen hos mig.

    Som person er jeg glad og positiv og det betyder meget for mig, at der er god stemning omkring børnene, hvilket ydermere giver den bedste mulighed for læring.

    Mit motto er: Alle børn har fortjent, ikke bare en god dag, men den bedste dag… hver dag!!

    Min dagpleje

    Med udgangspunkt i den aktuelle læreplan består hverdagen blandt andet af mindfulness aktiviteter, DGI-aktiviteter (bevægelseslege), musik, bøger, rim og remser, leg og læring i naturen, kreative ting, PLUS-tilbud samt samvær med kollegaer og deres børn.

    Det er vigtigt for mig at gøre børnene så selvhjulpne som muligt. Jeg vægter de daglige gøremål højt – forstået på den måde, at børnene, alt efter alder og evner, hjælper til med borddækning, tilberedning af mad, oprydning med mere.

    Jeg forsøger også at sørge for god tid til at øve sig…; det kan for eksempel være i at tage tøj af og på, lægge puslespil, hjælpe hinanden og så videre.

    I hele 2016 deltog vi i projektet “Sprogklog med ble på” – med henblik på at styrke sproget og udvide ordforrådet hos børnene. Projektet har resulteret i, at alle dagplejere har fået udleveret en fantastisk sprogpakke, så bøger har også en stor plads i hverdagen.

    Jeg kan godt lide at gøre noget ud af maden – dette kan I læse om ved at kigge under KOST.

    Opstart

    Inden opstart inviterer jeg til et kontaktmøde, hvor vi blandt andet taler om, hvordan opstarten for jeres barn skal/kan foregå, så det bliver så god og blid en opstart som muligt. Jeg vil være nysgerrig på at høre om jeres barn og jer. Vi vil tale om, hvilke forventninger vi har til hinanden, ligesom jeg gerne fortæller mere om vores hverdag her. Både i opstarten, men bestemt også gennem hele forløbet, er det vigtigt, at I spørger ind til noget, der undrer jer, noget I tænker kunne gøres lidt anderledes/bedre… så spørg, spørg, spørg.

    Kost

    Næstved Dagpleje har en kostpolitik, der sikrer børnene en god, sund og varieret kost. Kostpolitikken siger blandt andet grønt og groft til alle måltider, samt at maden skal være lækker og se indbydende ud.

    Jeg kan godt lide at gøre noget ud af maden. Jeg forsøger at gøre maden spændende, både at spise, men også at se på, uanset om det er rugbrødsmad eller varm mad.

    Det er vigtigt for mig, at der er ro og hygge til måltiderne… at vi kan tale sammen, både om maden vi spiser, men også om det vi lige har oplevet samme dag.

    Jeg er med til at give børnene gode kostvaner, og det er jeg stolt af.

    Husdyr

    Jeg har ingen husdyr, og mit hjem er et ikke-ryger-hjem.

    Efteruddannelse

    Jeg har løbende deltaget i diverse kurser og efteruddannelse i Dagplejen:

    Certificeret Mindful Dagplejer

    DGI – certificeret idrætsdagplejer

    Avnø Naturkursus

    Det pædagogiske Måltid

    Læreplanskursus

    Penselmassage

    Babytegn

    KID – Kvalitet i Dagtilbud

    BIC – Barnet i Centrum

    Marte Meo

    Samspil og Relationer

    Førstehjælp

    Motorik og Sprog

    PUTU – personlig udvikling til uddannelse

    Web kursus

    Kompetencehjulet

    Kommunikation

    NemBørn

    Ipad

    Sprogklog med ble på

    Dialogisk Læsning

    Børn med anden etnisk baggrund

    Databeskyttelse

    Internt kursus 2017

    Grundkursus

    Efteruddannelse

    Brobygning

    Kontakt

    Dagplejer

    Skallegården

    Kate Christensen

    Telefon 6024 7306

    E-mail kcchr@naestved.dk