Skip to main content

Mette Fryd

Mette Carlsen

Indhold

    TRYGHED og ERFARING

    Mine mange år som dagplejer har lært mig, at trygge børn er det bedste udgangspunkt for trivsel og læring og har vi det, så kan jeg få jeres guldklumper klædt godt på til børnehaven.

    Ligeledes vægter jeg et godt forældresamarbejde højt, da det smitter af på både børnene og os voksne.

    Så jeg vil glæde mig til at høre fra jer og byde jer velkommen til et besøg hjemme hos mig.

    Hverdagen i min dagpleje

    Formiddag, når alle er kommet (senest klokken 9), spiser vi formiddagsmad. Så skal vi lege enten inde eller ude, synge, læse i bøger, være kreative, måske gå en tur, måske besøge en kollega eller bruge den gode legeplads, vi har i Dyssegårdsparken. Klokken 11.30 er det tid til frokost og derefter er det putte/sovetid. Efter middagsluren spiser vi eftermiddagsmad og så leger vi, indtil børnene bliver hentet.

    Hver anden uge har vi PLUS-tilbud (legestue) i Dagplejens PLUS-tilbud på Plantevej. Vi er tre kollegaer i en PLUS-gruppe, som er sammen en hel dag. Når vi kommer til nytår, skifter vi gruppe.

    Vi arbejder ud fra læreplaner og de seks læreplanstemaer, hvor jeg tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov, så børnene er klædt godt på, når de skal i børnehave.

    Opstart

    På jeres første besøg aftaler vi, hvordan opstarten skal være og hvilke tanker, I har gjort jer. Den første uge er det godt med korte dage - det er selvfølgelig ikke altid muligt, men så går det skam også alligevel.

    Kost

    Vi har en kostpolitik i Dagplejen, som vi følger. Jeg tilpasser selvfølgelig maden efter det enkelte barns alder.

    Husdyr

    Jeg har Betti, en brun labrador, som bor i kontoret, når børnene er her.

    Efteruddannelse

    Det er blevet til rigtigt mange kurser siden jeg blev dagplejer i 1990. Det seneste er certificering som DGI-dagplejer, et efteruddannelseskursus og førstehjælp.

    Forrige Næste