Skip to main content

Nina Hansen

Nina Hansen

Indhold

    For mig er nøgleordene i dagplejen: tryghed og omsorg, at se og høre det enkelte barn, knus og kram, anerkendelse og ros, nærvær, kreativitet og masser af grin og hygge – inde, såvel som ude.

    Hos mig vil I opleve en hverdag med barnet i fokus. Dagene vil blive tilrettelagt ud fra børnenes aktuelle behov med hensyntagen til aldersgruppen 0-3 år og børnenes ressourcer og interesser. Hverdagen vil bære præg af rutiner og genkendelighed.

    Hverdagen i min dagpleje

    Jeg bor i et dejligt, ny-renoveret hus med en stor lukket have, hvor der er plads til udfoldelse og leg.

    Dagplejen er primært i vores køkken/alrum og børnenes “Tumlestue”. Nogle lækre rum med masser af lys og luft og god plads at udfolde sig på; men der er også plads til fordybelse og en stille stund i sofaen.

    Mit hjem er 100% røgfrit.

    Privat er jeg gift med Thom og sammen har vi har 3 store børn. Jeg er uddannet i sundhedssektoren.

    Både børn og forældre vil møde min familie i hverdagen.

    I er mere end velkomne til at kontakte mig og aftale et besøg.

    Dagen begynder med modtagelse af børn i tidsrummet 6.30-9.00, hvor vi også morgenhygger.

    Børnene må gerne være afleveret senest klokken 9, hvis ikke andet er aftalt. Hvis vi skal på tur/besøg, går vi hjemmefra ved 9-tiden.

    Jeg nyder at være kreativ med børnene. Det kan være igennem gåture/ude-leg, læse i bøger, øve sprog, bage, samle puslespil, klippe/klistre, male/tegne, lege med dukker/biler, lytte til musik, synge/danse, hoppe/tumle på madrasser og hvad vi ellers kan finde på. Nogle dage går vi på besøg hos en af de andre dagplejere og leger eller vi får besøg af dem. Dagens aktiviteter vil som regel være med øje for den igangværende læreplan, i større eller mindre omfang. Der er altid fokus på læring igennem dagen. Formiddagsaktiviteterne foregår typisk i tidsrummet 9-11.

    Efter frokost er det tid til en middagslur for børnene.

    Efter luren er der eftermiddagshygge og leg.

    Hver 14. dag er i vi legestuen på Plantevej.

    Så vidt det er muligt, vil jeg videregive informationer til jer forældre vedrørende ferie/fravær, kurser og fælles arrangementer.

    Opstart

    Inden jeres barn starter, mødes vi og taler om jeres forventninger til dagplejen, barnets vaner/rutiner, hvis der er særlige behov eller andet, der er vigtig viden for mig som dagplejer. Her kan vi også aftale, hvordan opstarten for jeres barn skal foregå.

    Det er vigtigt, at vi sammen kan skabe en god og åben dialog om jeres barn, samt I som forældre kan føle jer trygge ved at aflevere jeres barn hos mig. Jeg værdsætter et godt samarbejde.

    Jeg ser frem til at lære jeres barn at kende og til det kommende samarbejde med jer forældre.

    Kost

    I dagplejen serveres der altid en sund og varieret kost i henhold til Næstved Kommunes retningslinjer for kostpolitikken. Kosten, der serveres, er i overensstemmelse med barnets alder og udvikling.

    De børn, som ikke har spist morgenmad hjemmefra, vil få morgenmad i dagplejen.

    Morgenmad: Havregrød/gryn.
    Formiddagsmad: Brød og frugt.
    Frokost: Kan være små rugbrødsmadder med pålæg og grøntsager eller indimellem en varm ret.
    Eftermiddagsmad: Frugt/grønt/brød.

    Vi spiser både fingermadder og lærer også at spise med bestik.

    Der serveres altid mælk eller vand til måltiderne.

    Husdyr

    Jeg har 3 små hunde af racen Malteser, som er en allergivenlig race. Hundene er for sig selv i løbet af dagen.

    Efteruddannelse

    Førstehjælpskursus (februar 2020)

    Forrige Næste

    Kontakt

    Dagplejer

    Sydby gruppen

    Nina Hansen

    Telefon 2275 7704

    E-mail Nbhoha@naestved.dk