Skip to main content

Nanna Majvang

Indhold

    Barndommen er unik - noget ganske særligt. Det vil jeg gerne passere rigtig godt på og værne om i min dagpleje. Børn skal først og fremmest have det trygt, rart og hyggeligt. De skal have masser af nærhed, hjerte- og husrum, masser af lys og luft og tid til leg og fordybelse.

    Jeg vil gerne være med til at vise børnene små byder af ”hele verden” og give dem en følelse af at være helt fantastisk og forståelse for, at det er de andre børn også - at der er brug for - og plads til alle her .

    Derfor er det især for mig at kunne være med til - sammen med jer - at gøre disse år i dagplejen til nogle af de bedste år i barnets liv.

    Hverdagen i min dagpleje

    Kernen hos mig er omsorg og forudsigelighed i hverdagen. Jeg bestræber mig på at skabe en hverdag, hvor der er respekt for den enkelte og tid til nærvær og fordybelse. Ligeledes lægger jeg vægt på, at børnene udvikler sig socialt og lærer at knytte bånd gennem fælles oplevelser.

    Hos mig vil I opleve:

    • Jeg har fokus på Sprogstimulering – derfor læser vi dialogisk læsning og synger meget.
    • Jeg bruger meget gerne eventyr og teater med mine dagplejebørn. Eventyr og teater kan noget særligt. Børn bliver tryllebundet, over de overraskende ting, det uforudsigelige og forudsigelige. De lader sig rive med, mærker følelser og stemninger og oplever en verden, hvor alt kan ske.

    • Jeg vægter at have en hyggelig dag med børnene, hvor vi er langsomme sammen, og der er plads til, at børnene selv får lov og bliver selvhjulpne.

    • Vi sætter pris på udeliv og kommer dagligt ud, når det er muligt. Her kan vi bruge kroppen og sanserne - både i haven, hvor der skal leges, ordnes og udforskes - eller på bakken, legepladsen, i anlægget eller på cykeltur i skoven.

    • At mestre sin krop er en vigtig forudsætning for indlæring. Derfor er bevægelse en vigtig del af vores hverdag. Både når vi leger inde og er ude, når vi går tur, og når børnene er med til dagligdags rutiner.

    • Jeg anvender Mindfulness som en vigtig grundsten i fundamentet af det gode børneliv. Det gør jeg blandt andet gennem brug af sjove, guidede børnemeditationer, børneyoga og andre Mindfuldness aktiviteter. Det er med til at give børnene:

    • Mere indre ro
    • Nærvær
    • Mere glæde
    • Bedre selvforståelse
    • Et sundt selvværd
    • Øget koncentrationsevne
    • Mere empati
    • Gode sociale kompetencer, som er med til at give barnet større selvværd og selvtillid.

    Opstart

    I indbydes til et kontaktbesøg hos mig, før jeres barn starter i dagpleje. Her vil jeg fortælle om vores hverdag, give jer praktiske informationer, så som hvad I skal medbringe i dagpleje, og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

    Jeg tilbyder tidlig opstart 2 måneder før opstartsdato. Her er I velkomne til at komme på besøg af cirka 1 times varighed en gang ugentligt sammen med jeres barn. Tidlig opstart handler primært om, at barn og forældre skal lære dagplejen at kende og føle sig trygge, så det ikke behøver at være nødvendigt med en egentlig indkøringsperiode, når barnet skal starte fast i dagpleje. Ring for at aftale dag og tidspunkt, som passer ind i vores hverdag.

    Kost

    Måltiderne er vigtige. Det er der, vi alle sidder ned omkring bordet, snakker, hygger og får fornyet energi til mere leg. Jeg følger Dagplejens kostpolitik, som lyder: At servere en sund og alderssvarende kost til børn i dagplejen. En stor del af det, jeg serverer, er økologiske produkter.

    Opskrift på en vellykket dag!

    1 KOP VENLIGE ORD
    2 TOPPEDE KOPPER FORSTÅELSE
    4 TSK. TID OG TÅLMODIGHED
    1 HÅNDFULD VARM PERSONLIGHED
    1 STÆNK HUMOR

    • Vej ordene nøje, tilsæt forståelsen
    • Brug god tid og glem ikke tålmodigheden
    • Bland ingredienserne over ilden med den varme personlighed
    • Blandingen må ikke koge
    • Hold temperaturen på 37,5 grader og hav altid humoren parat
    • Smag til med livets krydderi og server i individuelle portioner.

    Formiddagsmad  Frokost

    Husdyr

    Vi har katten “Møjs”, og om foråret/sommeren får vi besøg i haven af Andefar og Andemor.

    Efteruddannelse

    Jeg deltager løbende i diverse kurser og efteruddannelse.

    • Førstehjælp
    • 2004 Dagplejers grunduddannelse
    • 2008 Dagplejekursus på pædagoguddannelsen i Haslev (efter- og videreuddannelse)
    • 2009 Små børn og natur
    • 2011 Den pædagogiske assistentuddannelse
    • 2013 Leg med sprog
    • 2014 Det pædagogiske måltid
    • 2015 4 dage på kursus i følgende: Kompetencehjul, Børneintra, Læreplaner, Babytegn, Barnet i centrum.
    • 2016 2-dages kursus med Naturvejleder på Avnø
    • 2018 Certificeret DGI dagplejer
    • 2018 Mindfull dagplejer
    • 2018 Tumlingeyoga
    • 2019 Yogarollinger Børneyogalærer Certificering
    • 2019 Legesupervisor
    • 2020 Internationalt Certificeret Børneyogalærer
    • 2020 Naad Yoga Uddannelse
    Forrige Næste