Skip to main content

Lise Chmielowski

Indhold

    Jeg er en dagplejer, der har et godt humør og et glad sind og jeg ønsker det bedste for de børn, jeg passer. Jeg sørger for at se det enkelte barn og inddrager sang, leg, bevægelse og naturen i hverdagen.

    Vi leger i huset og i haven, men oplever også mange ting ud af huset, på gåben i barnevognen eller på cyklen. Jeg synes, det er vigtigt, at give børn al den læring, der er mulig for dem.

    Det sker selvfølgelig på børnenes præmisser og i deres tarv i det omfang, det er muligt.

    Hverdagen i min dagpleje

    Jeg har været dagplejer siden juli 2016. Jeg bor sammen med min mand, Kenneth, som er vagt og vores 3 børn fra 2001 (udeboende), 2003 og 2006.

    Jeg er uddannet pædagogisk assistent i 2013 og har arbejdet i forskellige institutioner, både i børnehave/vuggestue, døgninstitution, opholdssted for autister og haft flere støttefunktioner i børnehave og skoleregi.

    Jeg vægter udelivet højt og deltager meget ofte i forskellige arrangementer, hvis det passer i forhold til min børnegruppe. Det er vigtigt for mig, at alle børn er glade og trygge og trives hos mig. Vi har det sjovt sammen, og dit barn vil blive en del af hele familien og de andre børn i dagplejen. Jeg har en ladcykel, som alle børn kan sidde i, og jeg har dermed mulighed for at tage på længere ture. Vi er kreative, tegner, maler, leger med ler og laver mad/bager boller.

    Der er morgenmad fra klokken 7-8. Der serveres havregrød/havrefras/brød.

    Formiddagsmad cirka klokken 9. Der serveres frugt/grønt/brød.

    Vi laver dagens planlagte aktiviteter.

    Frokost cirka klokken 11.15. Der serveres rugbrødsmadder med grønt til eller varm mad.

    Middagslur.

    Eftermiddagsmad cirka klokken 15. Der serveres brød/frugt/grønt.

    Herefter vil der være ude- eller indendørsleg, og børnene bliver stille og roligt afhentet.

    Opstart

    Ved opstart af Jeres barn er i velkomne til at blive her et par timer den første dag. På anden dagen kan i gå en halv time, hvor jeg tager mig kærligt af barnet, så han/hun ser, at I kommer igen. Tredje dagen burde kunne foregå, som normal pasning. Jeg vil altid skrive eller ringe, hvis Jeres barn er ked af det. Jeg forventer, at I spørger mig, hvis der er noget, I undrer jeg over, og jeg vil ligeledes spørge ind til, hvordan barnets nat har været, hvordan barnet har spist eller om, hvordan I gør derhjemme hos jer. De er alt sammen for at sikre barnets bedste.

    Kost

    Der serveres økologiske basisvarer, frugt, grønt og en mad med fisk hver dag. Der tilbydes økologisk mælk (over 1 år) og vand.

    Hvis dit barn skal have modermælkserstatning eller specialkost, skal I selv medbringe dette.

    Husdyr

    Jeg har en hund og en kat. Vi har også en pony, men den er selvfølgelig ikke herhjemme.

    Efteruddannelse

    Jeg har taget førstehjælpskursus,

    DGI kursus bevægelse/idræt i hverdagen,

    Mindfull i dagplejen- find ro og fordybelse,

    og jeg er startet på guitarkursus.

    Forrige Næste