Gå til hovedindhold
Blomsterne
Nord
Nord_Blomsterne-Herlufmagle

Sussie Stæcker

Indhold

    Velkommen til min dagpleje i Blomsterne.

    Jeg er en smilende og åben person, der tror på, at i en tryg og genkendelig hverdag udvikles børn bedst. Tryghed, nærvær, anerkendelse og omsorg er for mig nogle af de vigtigste nøgleord i mit arbejde med børn.

    Jeg lægger utrolig stor vægt på et godt forældresamarbejde – blandt andet via en god og åben dialog. Trygge forældre giver trygge børn.

    Jeg hedder Sussie og bor i et dejligt hus på en lukket stikvej i Gelsted.

    Jeg startede som kommunal dagplejer tilbage i januar 2007 efter en baggrund lige fra salgsassistent, personale administrator til overkonstabel i hæren.

    Hos mig vil I møde min mand, Jonas, og vores to store drenge fra 2003 og 2005.

    Vores dag starter mellem 6.30-9.00. Vores aktiviteter uden for hjemmet påbegyndes typisk efter klokken 9.00. Afleveringer efter klokken 9 beder jeg om, bliver aftalt på forhånd.

    Mit ønske er at skabe en rolig, genkendelig, sjov og spændende hverdag med læringsinput fra vores verden omkring os – inde som ude. Jeg går meget op i, at vi kommer ud og oplever vores skønne naturområder samt danner vigtige sociale relationer til de andre børn og voksne i vores gruppe. Hjemmemiljøet er vores faste trygge base, hvor man kan finde ro og dyrke fordybelsen samt hygge med sang og musik, dans, højtlæsning, tegne, tumle og meget andet. Alt sammen noget der udvikler jeres barn - alt sammen på børnenes præmisser.

    Jeg foretrækker, at I ringer og aftaler et opstartsmøde med mig. Her får vi hilst på hinanden og her jeg går lidt i dybden omkring dagplejelivet i Næstved Kommune.

    Der er ikke to børn, der er ens, så derfor er en opstart i dagplejen også ret forskellig. Vi har en dialog om, hvad I som forældre har det bedst med – I er barnets primære personer og I kender jeres barn bedst.

    Barnets opstart baseres på barnets behov og med øje for de resterende børn hos mig. Den første dag i dagpleje er ofte med én af jer forældre. Derfra bygger vi stille og roligt på og jeg guider jer ud fra min erfaring.

    En god opstart bliver en succes og tager ca. 1-2 uger, hvis man tager det i barnets tempo. Det er vigtigt at have i tankerne, at barnet er mæt og frisk, når det starter dagen i den nye store verden.

    I bedes medbringe:

    • Barnevogn med godkendt sele
    • Voksipose eller dyne - gerne junior om vinteren
    • Regnslag og fluenet
    • Skiftetøj, gerne flere sæt
    • Overtøj:
    • termotøj, gerne 2-delt,
    • regntøj, gerne 2-delt
    • flyverdragt (vinter)
    • Fodtøj efter årstiden
    • Solcreme/fedtcreme til ansigt samt numsecreme
    • Bleer og vaskeklude – gerne en hel pakke ad gangen

    Vi får en sund, varieret og nærende kost, der er alderssvarende og som lever op til Næstved Kommunes kostpolitik. Dette kombineret med danske råvarer og børnenes livretter.

    Måltider:

    • Morgenmad indtil cirka 7.30
    • Formiddagsmad cirka 8.45
    • Frokost cirka 11
    • Eftermiddagsmad, når der er liv i huset efter middagsluren

    Ingen husdyr.

    Grunduddannelse til dagpleje
    Videregående uddannelse til dagpleje
    Forældresamarbejde i pædagogisk tilbud
    Måltidet i pædagogisk arbejde
    Arbejdet med udsatte og sårbare børn og unge
    Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
    Førstehjælp – bliver opdateret cirka hvert andet år
    Intern videregående uddannelse
    Marte Meo
    Kompetencehjul
    Naturkursus på Avnø
    Videregående internt kursus 2018
    Certificeret DGI-dagplejer 2018
    Tegn til Tale/Babytegn
    Web-ansvarlig for Blomsterne
    Musikkursus "Små fødder"
    TOPI

    Forrige Næste