Ll. Næstved
Velkommen til Ll. Næstved gruppen
Velkommen til Ll. Næstved gruppen. En gruppe af dagplejere, hvor vi har de helt unge, til de med lidt mere gråt hår.
Vi er en god harmonisk gruppe som vægter børnenes trivsel og læring højt.
Vi går på besøg hos hinanden og samtidig mødes vi også både i halvdags og heldags PLUS tilbud.
Plus står for P-pædagogik, L-Læring, U-udvikling, S-samspil
Gruppen deltager i diverse aktiviteter i løbet af året. De 2 til 3-årige kommer i teater, vi deltager til Børnekulturfestival, Dagplejens dag, sommer og julegudstjeneste og så afvikler gruppen også tur til Mogenstrup i juni og der holdes julearrangement m.m.
Vi er placeret i vest – her har vi mange muligheder for børnene, vi er tæt på Baunehøj rideskole samt skov og by.
Så børnene vil opleve mange forskellige ting i nærområdet.