Gå til hovedindhold
Holsted
Nord
Nord_Holsted

Laila Hansen

Laila Hansen, Holsted

Indhold

    Jeg hedder Laila, er 56 år og har arbejdet som dagplejer siden 1999.

    Jeg er et glad og positivt menneske, som elsker at være ude i naturen, hvilket vil smitte af på jeres børn.

    Jeg er en dagplejer med masser af erfaring og som stadig brænder for mit arbejde og elsker at være med til at forme jeres små guldklumper i deres første leveår.

    Jeg bestræber mig på at finde tid til det enkelte barn samtidig med at opfylde alles behov. Børnene skal lære at have respekt for hinanden og hinandens forskelligheder.

    Jeg ser frem til at byde jer VELKOMMEN i min dagpleje.

    Jeg arbejder ud fra Dagplejens Hovedopgave

    • At skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3-årige børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse og omsorg.
    • At støtte og motivere børnene med udgangspunktet i deres egne kompetencer, så de har mulighed for at udvikle sig til velfungerende, nysgerrige og glade børn.
    • At arbejde målrettet med den Pædagogiske Læreplan til at styrke og udvikle det enkelte barns læring.

    Jeg lægger stor vægt på at give børnene en rolig og forudsigelig hverdag i hjemlige omgivelser, så de føler sig trygge og elsket, sæt og hørt og hvor der er tid til fordybelse, men samtidig sørge for lærerige oplevelser i naturen som:              haven, skoven, legepladser og gåture i nærområdet.

    Vi vil mødes med andre kollegaer og børn og lære at være en del af et større fællesskab.

    I vores gruppe er vi i besiddelse af til el-cykler, som vi vil benytte så ofte som mulig og cykle på opdagelse ud i det blå.

    Jeg brænder for udelivet, og vil derfor være ude med børnene hver dag og gøre brug af alle muligheder, naturen tilbyder os, såsom: kropslig udfoldelse, sanseoplevelser og kreative naturprojekter.  

    Indelivet vil vi bruge på at fordybe os i andre aktiviteter såsom:

    Synge, danse, læse, spille, lave mad, bage, tegne, male og kreativt...

    Vi vil ofte benytte os af et dejligt, stort bryggers, som jeg har til at lave en masse sanglege og rytmik.

    I Dagplejen tilbyder vi nu tidlig opstart.

    Jeg vil kontakte jer cirka en måned før behovsdato med henblik på et eller flere besøg, hvor vi sammen aftaler en indkøringsplan for netop jeres barn.

    Vi lærer hinanden lidt at kende, så opstarten bliver mere rolig og tryg for både jer og jeres guldklump.

    I er også meget velkomne til at kontakte mig!

    Jeg arbejder ud fra Dagplejens Kostpolitik

    Jeg serverer en sund og varieret kost, hvor der ved særlige lejligheder skal være plads til forandring. Jeg vil så vidt muligt præsentere økologisk mad og tilbyde dem en masse forskellige råvarer svarende til de forskellige årstider.

    Tidlige børn kan tilbydes morgenmad.

    Formiddag og eftermiddag tilbydes børnene forskellige slags frugt samt brød.

    Frokosten er som hovedregel rugbrød med forskelligt pålæg og grønt.

    I vinterhalvåret laver jeg varm mad med børnene cirka en gang om ugen, hvor vi finder på “sjove retter” med aktuelle råvarer, eller vi forsøger os med det, som børnene kender og holder af.

    I det lune halvår vil kosten hovedsageligt bestå af kolde retter, som vi kan tage med ud og nyde i naturen.

    Alt efter alder prøver jeg at inddrage børnene i de daglige gøremål såsom: dække bord, lave mad, skylle grøntsager, øse op, selv spise og drikke, rydde af samt lære dem at hjælpe hinanden.

    Ved måltidet prøver jeg at skabe hygge og en god atmosfære og vil opfordre dem til at turde smage på det, de ikke kender.

    Når vi er færdige med at spise, vil vi altid synge “Tak for mad sangen”.

    DET ER VIGTIGT FOR MIG, AT SPISE SAMMEN MED BØRNENE.

    Jeg har ingen husdyr.

    Førstehjælp som fornyes cirka hvert andet år

    Grunduddannelse 2002

    Certificeret DGI-dagplejer (Bevægelsesartister med ble på) 2018

    Avnø Naturkursus 2017

    Internt Kursus 2019

    Efteruddannelse 2014

    Måltidet i det Pædagogiske arbejde 2013

    Marte Meo 2014

    Forældresamarbejde 2012

    Samspil og relationer 2009

    Internt Kursus 2015