Gå til hovedindhold
Kildemark
Øst_Kildemark
Øst

Hanne Susanne Pedersen

Hanne Pedersen

Indhold

    Jeg er Kildemark-gruppens faste gæstedagpleje. Gæstedagpleje er en pasningsordning, der tilbyder at passe jeres barn, når den faste dagplejer er fraværende.

    Jeg er en glad og positiv pige, der vægter tryghed og omsorg højt. Jeg mener, at en rolig og forudsigelig hverdag med faste rutiner er vigtig for alle børn. Jeg holder meget af naturen og udelivet. Derfor opholder jeg mig så meget ude, som vejret og børneflokken tillader det.

    Jeg bor i hus på Havevej 21 sammen med Søren. Vores hjem er uden dyr og røgfrit. Jeg har indgang igennem carporten. Jeg har været ansat siden maj 1999.

    Som gæstedagplejer finder jeg det vigtigt, at der er en rolig og tryg hverdag for børnene. Jeg tager hensyn til det enkelte barns behov og udvikling.
    Jeg synes, det er en spændende hverdag at lære en masse børn og forældre at kende, og gør gæstedagplejen til en god oplevelse for børn og ikke mindst forældrene.

    Som gæstedagplejer lægger jeg meget vægt på, at børnene er trygge, har det rart og føler sig fortrolige i mit hjem og med mig. Jeg holder meget af naturen og udelivet. Derfor opholder jeg mig så meget ude, som vejret og børneflokken tillader det.

    Jeg lægger vægt på et åbent samarbejde omkring jeres barn, når det er i gæstedagpleje hos mig, hvor vi kan tale om tingene. I er altid velkomne til at spørge, hvis I er i tvivl om noget.

    Jeg glæder mig til at have jeres barn her i gæstedagplejen.

    Jeg sørger for sund kost, mens barnet er i dagplejen. Det handler ikke kun om at spise og blive mæt, men også om at være sammen og have det rart med hinanden.

    Ingen

    Certificeret DGI-dagplejer (Bevægelsesartister med ble på)
    5 dages kursus i dagplejens kerneopgave
    Førstehjælp som fornyes cirka hvert andet år

    Forrige Næste