Gå til hovedindhold
Kildemark
Øst_Kildemark
Øst

Jane Petersen

Indhold

    Mit navn er Jane og jeg er født i 1971. Jeg har to voksne sønner, som er flyttet hjemmefra.

    Jeg er uddannet køkkenassistent, men har også arbejdet som pædagogmedhjælper i mange år.

    Jeg bor til leje i et hyggeligt, lille hus med en god lang forhave til.

    Som person er jeg rummelig, smilende, omsorgsfuld, en fjollegøj, opmærksom, ligetil.  Jeg arbejder så vidt muligt meget struktureret, så vi hurtigt kan få en relation til hinanden såsom tryghed og tillid. Det er vigtigt for mig, at børnene er i trivsel så hurtigt som muligt.

    Dagen starter stille og roligt med stille leg.

    Kl. 6.45–8.00: Tilbydes der morgenmad til dem, der ikke har fået morgenmad hjemmefra. F.eks. havregrød – hjemmelavet øllebrød – brød – vand – mælk.

    De, der har brug for at sove formiddagslur, kommer ud at sove.

    Kl. 9.00 tilbydes der formiddagsmad. Som enten kan indtages her i dagplejen eller på turen, som planlægges dag for dag. Det kan være på den nærmeste legeplads – skoven som ligger tæt på – evt. mødes vi med andre dagplejere. Børnene oplever de 4 årstider på forskellige måder. Til tider kan der lånes en elcykel m/lad, så muligheden for længere ture er en mulighed. Dog skal det planlægges. Der er også dage på ugen, hvor vi bare er hjemme. Hvor der er fri leg – fjollerier – musik - dans osv.

    Kl. 11.00-12.00: Indtages frokosten, hvorefter der er stille leg, mens der gøres klar til middagslur, som er hjemme på Gøgestien.

    Efter middagsluren bliver der serveret lidt frugt/brød samt drikkelse. Herefter er der fri leg, indtil børnene bliver hentet.

    Én dag hver 14. dag er børnene i PLUS, som er legestue. Den dag afleverer I jeres barn i Valmuen på adressen Kildemarksvej 65, 4700 Næstved, samt henter barnet der.

    Ved det første kontaktmøde laver vi en aftale i fællesskab om, hvordan jeres barn bedst muligt får en god indkøring. Perioden er forskellig fra barn til barn, men erfaringen siger en uge.

    Hvis jeres barn har brug for mere tid, tager vi den derfra. Der er ingen grund til, at I som forældre ikke får jeres nattesøvn eller har ondt i maven. Vi finder ud af det i fællesskab. Jeg har et stort hjerte at give af. Så der er altid tid og plads til en ekstra krammer 😊

    Jeg følger Dagplejens kostpolitik.

    Der serveres sund – farverig - varieret kost. Samt mælk / vand. Så vidt muligt økologisk. Frugt/grønt følger årstiden.

    Der er dage, hvor børnene får muligheden for at være med i køkkenet. Her bliver der talt om, hvor maden kommer fra.

    Jeg har ingen husdyr.

    Førstehjælpskursus

    Medicin kursus

    Sprogklog med ble på 2023