Gå til hovedindhold
Stenlænge
Øst
Øst_Stenlænge

Irene Petersen Krag

Irene Krag

Indhold

    Jeg hedder Irene Jeg er fra 1966, og jeg har været dagplejer i over 20 år. Inden da arbejdede jeg i en børnehave/vuggestue.

    Hos mig vil jeres barn blive modtaget med nærvær og omsorg. Mindfulness, yoga, sang og musik fylder en stor del af vores hverdag samt leg og gåture i naturen.

    Her er der altid tid til fordybelse og nærvær med fokus på det enkelte barns behov.

    Ingen børn er ens, men her er der plads til alle.

    I min hverdag lægger jeg vægt på at give mine dagplejebørn en tryg hverdag, hvor nærvær, anerkendelse og omsorg bliver vægtet højest.

    Jeg mener, at børn, som føler sig trygge, anerkendt og værdsat, har de bedste forudsætninger for at udvikle sig til velfungerende, nysgerrige og glade børn.

    Derfor er der også altid plads til en masse knus og kram i løbet af dagen.

    Jeg bor i et hus med en stor have, hvor der er masser af plads til leg, med både legehus, gynge, sandkasse samt hjemmebygget bil.

    Mit hjem er 100% røgfrit.

    I hverdagen veksler vi mellem fri leg ude og hyggestunder inde. Der er ro til højtlæsning og plads til at tumle, synge, danse og pjatte, samt lave yoga og mindfulness, hvor vi arbejder meget med forskellige musikinstrumenter og lyd.

    Naturen er fantastisk i vores nærmiljø, og vi går derfor ofte lange ture i skoven og på forskellige legepladser.

    Desuden går vi på besøg hos de andre dagplejere, så børnene lærer de andre børn og dagplejere at kende. Dette er en fordel, når barnet skal i gæstepleje.

    Og så går vi også i legestue en gang hver 14. dag.

    Når I har valgt mig, holder vi et lille møde, hvor vi sammen afstemmer vores forventninger. Det er vigtigt for barnets indkøring, at I som forældre er trygge ved at aflevere, og at jeres barn får en positiv oplevelse.

    Jeg bestræber mig på at servere en alsidig sund og økologisk kost for børnene, som lever op til Dagplejens kost politik.

    Jeg har ingen husdyr.

    Jeg er

    Certificeret DGI-dagplejer (Idræts dagplejer)

    Certificeret Børneyogalærer

    Certificeret mindful dagplejer

    Og jeg har taget kurset Tumlingeyoga,
    samt Naad Yogalærer

    Forrige Næste