Gå til hovedindhold
Stenlænge
Øst
Øst_Stenlænge

Tina Dall Løfgren

Indhold

    I min dagpleje sætter jeg stor vægt på at give børnene en god hverdag, fyldt med tryghed og nærvær og omsorg. Jeg er en rolig og imødekommende person, som kan lide at være sammen med børn og være med til at udvikle dem.

    Hverdagen hos mig består af både indendørs og udendørs aktiviteter. Børnene lærer at få sociale relationer til de andre børn og voksne, samt at hjælpe hinanden. I gruppen samles vi en til to gange om ugen til aktiviteter med børnene. Det kan for eksempel være gymnastik eller sang.

    Vi starter langsomt op, så barnet vænner sig til de nye omgivelser, selvfølgelig i samarbejde med forældre. Sammen finder vi den bedste måde at starte på, så barnet føler sig tryg.  

    Børnene får en økologisk og varieret kost, som lever op til Dagplejens kostpolitik.

    Vi har en kat som hedder Mynte.

    Jeg deltager løbende i de kurser og temadage som Næstved dagpleje udbyder.

    Hvert andet år får jeg opdateret mit førstehjælpskursus.

    Derudover har jeg.

    Grunduddannelse

    DGI leg, bevægelse og små fødder

    Børns motorik

    Sansning bevægelse

    Sårbare og udsatte børn

    Samspil og relationer

    Leg med sprog

    Forældresamarbejde

    Marto Meo