Gå til hovedindhold
Sydby
Syd
Syd_Sydbygruppen

Pernille Knørr Rinken

Pernille Rinken

Indhold

    Jeg hedder Pernille og jeg er en kvinde af årgang 1985. Jeg er uddannet pædagog og har hele mit liv arbejdet med børn. Jeg elsker at se mit arbejde med udvikling af børn bære frugt. Hos mig vil der være fokus på tryghed og omsorg, da dette er de 2 vigtigste elementer for al udvikling.

    Jeg kan godt lide at være ude i al slags vejr og for mig er beskidte børn – glade børn, der har oplevet noget! Dog kan jeg også godt lide at være hjemme og skabe nogle hyggelige stunder, hvor kreativiteten er i fokus.

    6.30-9.00 tager jeg imod børn og vi hygger os på gulvet med bøger, leg og sange.

    9.00-9.30 spiser vi formiddagsmad og holder samling, hvor vi synger, siger rim og remser og så videre oppe ved bordet.

    9.30-11.00 har vi dagens aktivitet, som hænger sammen med den læreplan, jeg har gang i. Det er også i dette tidsrum, vi tager på besøg hos andre dagplejere eller hvor der kommer gæster her.

    11.00-11.45 spiser vi middagsmad.

    11.45-12.30 bliver børnene puttet.

    Når børnene vågner, kommer de op og får tilbudt frugt. Dette vil ske løbende, da ikke alle sover lige længe. Resten af eftermiddagen har vi fokus på tryghed og nærhed, vi er på gulvet med spil, bøger og så videre.

    Fredag i ulige uger er vi i legestue på Plantevej. Børnene skal afleveres og hentes på Plantevej.

     

    Inden opstart vil jeg holde et møde med jer, hvor vi får snakket om jeres barn og hvordan det er her hos mig. Ved dette møde vil vi også drøfte opstarten hos mig. I ved bedst, hvordan jeres barn reagerer og har det med at blive passet og være et nyt sted. Så lægger vi en plan sammen for, hvordan vi tænker, det vil være bedst for jeres barn at starte op i dagpleje.

    Som regel skal man tænke en indkøring på en uge eller lidt mere. I starten vil det kun være få timer, barnet er hos mig for at vænne sig til mig, mit hus og de andre børn.

    I dagplejen serveres der altid en sund og varieret kost i henhold til Næstved Kommunes retningslinjer for kostpolitikken. Kosten, der serveres, er i overensstemmelse med barnets alder og udvikling.

    De børn, som ikke har spist morgenmad hjemmefra, vil få morgenmad i dagplejen.

    Morgenmad: Havregrød/gryn/brød

    Formiddagsmad: Brød og frugt

    Frokost: Kan være små rugbrødsmadder med pålæg eller indimellem en varm ret

    Eftermiddagsmad: Frugt/grønt/brød

    Vi spiser både fingermadder og lærer også at spise med bestik.

    Der serveres altid mælk eller vand til måltiderne.

    Hos os bor Mille, som er en blanding mellem formel 1 og en springer.

    Jeg er certificeret DGI-dagplejer

    Uddannet Pædagog

    Forrige Næste