Gå til hovedindhold
Sydby
Syd
Syd_Sydbygruppen

Sisse Skov Jessen

Dagplejer Sisse Skov Jessen

Indhold

    Mit navn er Sisse Skov Jessen, jeg er fra 1989 og uddannet pædagogisk assistent.

    Jeg bor sammen med min kæreste Christopher og vores søn Liam fra 2019.  

    Jeg har mange års erfaring i arbejdet med børn og har altid vidst, at det var den vej jeg ville gå. For mig er det enormt givende og lærerigt at være en del af børns hverdag og følge deres udvikling.

    Min vigtigste opgave som dagplejer er, at jeres barn trives og føler sig tryg og glad. Derfor vil hverdagen hos mig være fyldt med omsorg, anerkendelse, nærvær og glæde. Jeg lægger stor vægt på at skabe et roligt og hyggeligt miljø, hvor børnene føler sig hjemme.

    Vi skal have en masse gode oplevelser både i hjemmet og udenfor hjemmet. Der skal være plads til, at vi kan fordybe os i lege, bøger og kreative projekter indenfor – men også, at vi kan være aktive og bruge kroppen og sanserne udenfor.

    Jeg glæder mig til at byde jer velkommen i vores hjem og lære jer og jeres barn at kende.

    Dagen starter kl. 7.00-9.00 med modtagelse af børn + leg og aktiviteter og/eller læsning af bøger eller sanglege. De, som ikke har spist morgenmad hjemmefra, bliver tilbudt det, når de kommer.

    Omkring kl. 9.00 spiser vi formiddagsfrugt og brød.

    Herefter tager vi tøj på og går ud - (nogle dage er vi måske allerede ude tidligt, hvis vejret er godt), andre dage er vi inde, hvor vi finder på forskellige aktiviteter.

    Vi kommer til at bruge vores egen have meget, men vi vil også et par gange ugentlig gå ture (enten til legepladser, nærliggende naturområder eller på besøg hos de andre kollegaer og deres børn i Sydby-gruppen).

    Der vil også være dage (særligt i den koldere tid), hvor vi bliver indenfor og udfolder os kreativt, hører musik eller bager/laver mad. Børnene bliver inddraget i dagligdagens gøremål, så de får følelsen af at være en del af et fællesskab og bliver mere selvhjulpne.

    Jeg tilpasser naturligvis min hverdag og aktiviteterne efter børnenes alder og hvor de er udviklingsmæssigt.

    Omkring kl. 11 spiser vi frokost og når børnene herefter har sovet middagslur, bliver de tilbudt frugt og brød.

    I får altid mulighed for at komme på besøg og se hvordan jeg bor og høre mere om, hvem jeg er og hvad jeg står for, inden jeres barn starter.

    Hvis I beslutter jer for at booke en plads hos mig, holder vi et møde inden opstart og her snakker vi blandt andet om, hvordan indkøringen kan foregå ud fra jeres barns behov, så han/hun vil blive mest tryg.

    Ved opstart skal I medbringe følgende:

    • Barnevogn + myggenet + regnslag
    • Dyne + pude + sovetøj
    • Sut + bamse/nusseklud
    • Bleer + skumklude
    • Skiftetøj og overtøj til årstiden
    • Solcreme + solhat

    Jeg lægger stor vægt på en åben og ærlig dialog, så vi kan få det bedst mulige samarbejde. Jeg glæder mig til at tage imod jeres barn.

    Jeg følger dagplejens kostpolitik og vil generelt servere en sund og varieret kost, som hovedsageligt er økologisk.

    Formiddag: Frugt og brød.

    Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg + grøntsager (en gang imellem varme retter).

    Eftermiddag: Frugt, brød eller knækbrød.

    Til måltiderne drikker vi vand eller mælk.

    Vi har ingen husdyr.

    Sprogklog med ble på 2023

    Forrige Næste