Gå til hovedindhold
Kildemark
Øst
Øst_Kildemark

Nanna Alexandra Majvang

Indhold

    Jeg har selv to voksne børn. Derudover har jeg en voksen “bonussøn”. Med til min familie hører også min kat “Møjs”. Mit hjem ligger på Skyttemarksvej, tæt på skov, legeplads, grønne arealer og heste. Mit hjem er 100% røgfrit.

    Jeg er uddannet pædagogisk assistent og har været dagplejer siden 2003. Jeg føler mig privilegeret over, at få lov til at passe små børn, der på så kort tid, gennemgår en kæmpe udvikling.

    Jeg vil gerne være med til at opbygge robuste børn. Det gør jeg blandt andet ved at inddrage børnene i dagligdags rutiner, lære dem at være selvhjulpne, ved at anerkende dem og deres følelser, lære dem sociale spilleregler og ved at være en tydelig voksen.

    Kernen hos mig er omsorg og forudsigelighed i hverdagen. Børn skal først og fremmest have det trygt og rart. Det er en forudsætning for al læring.

    Jeg bestræber mig på at skabe en hverdag, hvor der er respekt for den enkelte og tid til nærvær, leg, læring og fordybelse. Ligeledes lægger jeg vægt på, at børnene udvikler sig socialt og lærer at knytte bånd gennem fælles oplevelser.

    Barndommen er unik. Det vil jeg i min dagpleje gerne passe rigtig godt på og værne om. Derfor er det vigtigt for mig at kunne være med til – sammen med jer – at gøre disse år i dagplejen, til nogle af de bedste år i jeres barns liv.

     

    06.30-07.30 Morgenmad

    07.30-09.00 Leg

    09.00-09.30 Formiddagsmad

    09.30-11.00 Planlagte aktiviteter inde og ude

    11.00-12.00 Frokost

    12.00-?        Middagslur

    14.00-15.00 Eftermiddagsmåltid

    15.00-16.30 Leg

     

    Hos mig vil I opleve:

    ❖ Jeg har fokus på Sprogstimulering – derfor læser vi dialogisk læsning og synger meget.

    ❖ At jeg vægter at have en hyggelig dag med børnene, hvor vi er langsomme sammen, og der er plads til, at børnene selv får lov og bliver selvhjulpne.

    ❖ Vi sætter pris på udeliv og kommer ud dagligt, med få undtagelser. Her kan vi bruge kroppen og sanserne.

    ❖ At mestre med sin krop er en vigtig forudsætning for indlæring. Derfor er bevægelse en vigtig del af vores hverdag. Både når vi leger inde og er ude, når vi går tur, og når børnene er med til dagligdags rutiner.

    ❖ Jeg anvender Mindfulness som en vigtig grundsten i fundamentet af det gode børneliv. Det gør jeg blandt andet gennem brug af sjove, guidede børnemeditationer, børneyoga og andre Mindfuldness aktiviteter. Det er med til at give børnene:

     

    Mere indre ro

    • Nærvær
    • Mere glæde
    • Bedre selvforståelse
    • Et sundt selvværd.
    • Øget koncentrationsevne.
    • Mere empati.
    • Gode sociale kompetencer, som er med til at give barnet større selvværd og selvtillid.

    I indbydes til et kontaktbesøg hos mig, før jeres barn starter i dagpleje. Her vil jeg fortælle om vores hverdag, give jer praktiske informationer og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål.

    Jeg tilbyder tidlig opstart 1 måned før opstarts dato. Her er I velkomne til at komme på besøg af cirka 1 times varighed en gang ugentligt sammen med jeres barn. Ring for at aftale dag og tidspunkt, som passer ind i vores hverdag.

    Måltiderne er vigtige. Det er der, vi alle sidder ned omkring bordet, snakker, hygger og får fornyet energi til mere leg. Jeg følger Dagplejens kostpolitik, som lyder: At servere en sund og alderssvarende kost til børn i dagplejen. En stor del af det, jeg serverer, er økologiske produkter.

    Opskrift på en vellykket dag!

    1 KOP VENLIGE ORD
    2 TOPPEDE KOPPER FORSTÅELSE
    4 TSK. TID OG TÅLMODIGHED
    1 HÅNDFULD VARM PERSONLIGHED
    1 STÆNK HUMOR

    • Vej ordene nøje, tilsæt forståelsen
    • Brug god tid og glem ikke tålmodigheden
    • Bland ingredienserne over ilden med den varme personlighed
    • Blandingen må ikke koge
    • Hold temperaturen på 37,5 grader og hav altid humoren parat
    • Smag til med livets krydderi og server i individuelle portioner.

    Formiddagsmad  Frokost

     

    Jeg har katten “Møjs”. 

     

    Kat

     

    Jeg deltager løbende i diverse kurser og efteruddannelse.

     

    • Førstehjælp
    • 2004 Dagplejers grunduddannelse
    • 2008 Dagplejekursus på pædagoguddannelsen i Haslev (efter- og videreuddannelse)
    • 2009 Små børn og natur
    • 2011 Den pædagogiske assistentuddannelse
    • 2013 Leg med sprog
    • 2014 Det pædagogiske måltid
    • 2015 4 dage på kursus i følgende: Kompetencehjul, Børneintra, Læreplaner, Babytegn, Barnet i centrum.   
    • 2016 2-dages kursus med Naturvejleder på Avnø
    • 2018 Certificeret DGI dagpleje
    • 2018 Mindfull dagplejer
    • 2018 Tumlingeyoga
    • 2019 Yogarollinger Børneyogalærer Certificering
    • 2019 Legesupervisor
    • 2020 Internationalt Certificeret Børneyogalærer
    • 2020 Naad Yoga Uddannelse
    • 2021 Musik, leg og bevægelse
    • 2022 Leg, lyd og fortælling
    • 2022 Børns musikalske legekultur
    Forrige Næste