Kontakt
Tina Kjøller
Vest troldene
Heibergvænge 1A, 4700 Næstved
Hej! Jeg hedder Tina og er fra den gode årgang 1967. Jeg bor sammen med min mand Lindy, og vi har to dejlige piger, Lea og Freja som nu er fløjet fra reden. Derfor glæder det mig (og Lindy) at kunne åbne vores hjem for små børn og deres forældre.
Som person er jeg rolig, omsorgsfuld og nærværende. Jeg skaber en hverdag med faste, men fleksible rutiner, hvor der er plads til leg, kreativitet, nysgerrighed og læring – både inde og ude. Jeg gør meget ud af, at børnene føler sig trygge og samtidig får mulighed for at udvikle sig i deres eget tempo. Naturen spiller en stor rolle hos os, og vi bruger både haven og nærområdet – også når det regner eller sner.
Samarbejdet med jer forældre betyder rigtig meget for mig. En god dialog sikrer, at vi sammen skaber de bedste rammer for jeres barns trivsel og udvikling.
Jeg starter op som dagplejer fra 1. september 2025
Når børnene ankommer om morgenen, starter vi stille og roligt op. Der er mulighed for at få morgenmad, hvis ikke det er klaret hjemmefra. Derefter leger vi lidt, og de mindste får en lur, hvis der er behov for det.
Senere samler jeg børnene til en hyggestund med sang, bevægelse og en snak om dagens planer. Det kan f.eks. være at tegne og male, bage, læse bøger, tage på tur – måske ned til Susåen for at fodre ænder, cykle en lille tur, besøge legepladser eller mødes med mine kolleger og deres børn.
Efter frokost sover de yngste i barnevogn udenfor, mens de større børn sover indendørs på madrasser. Når alle er vågne, får vi et lille mellemmåltid – og så er der fri leg indtil afhentning.
I er meget velkomne til at skrive til mig, så vi kan aftale et besøg og hilse på hinanden. Her snakker vi om jeres barns rytmer, vaner, kost og alt det praktiske – og ikke mindst om jeres ønsker og forventninger.
Sammen lægger vi en plan for, hvordan opstarten bliver så tryg og rolig som muligt for jeres barn. Det er vigtigt for mig, at både børn og forældre får en god begyndelse.
Jeg tilstræber at bruge økologiske råvarer, hvor det er muligt.
Jeg sørger for alle dagens måltider:
Der serveres enten vand eller mælk til måltiderne.
Børnene må meget gerne være med til at dække bord og hjælpe til med maden – det gør det hele lidt hyggeligere.
Vi har to små hunde af racen Bichon Havanais. De er venlige og nysgerrige, men deltager ikke i dagplejen og er ikke sammen med børnene i hverdagen.
Jeg er ny som dagplejer, men har mange års erfaring med at arbejde med både børn og voksne – blandt andet i integrerede institutioner, bofællesskaber og hjemmeplejen.
Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og fodterapeut, og jeg glæder mig nu til at bruge mine erfaringer og mit hjerte i arbejdet med de mindste.
Jeg vil løbende deltage de kurser og temadage som Næstved dagpleje udbyder.
Tina Kjøller
Heibergsvænge 1A
4700 Næstved
Telefon:
Mail:
Åbningstider:
Mandag - Torsdag: 07.00 - 16.45
Fredag: 07.00 - 16.00
Vest troldene
Heibergvænge 1A, 4700 Næstved