Gå til hovedindhold

Korskilde

Velkommen til Korskilde gruppen

Børn leger i skoven

Indhold

    Vi i Korskilde gruppen er en blanding af erfarne og nye dagplejere.
    Vi bor henholdsvis i Tappernøje, Brøderup og Snesere.
    Vi er alle omgivet af dejlig natur, og vi benytter os ofte af “Folkeskoven”.

    Vi gør meget ud af at holde en jævnlig kontakt til hinanden. Blandt andet mødes vi i “Folkeskoven”, og en gang om ugen mødes vi i vores legestue Nordkap, hvor børn og voksne skaber relationer på tværs af gruppen. Det har en positiv betydning for barnet, når det skal i gæstepleje.

    Gennem aktiviteter og arrangementer, har vi fokus på de kulturelle begivenheder som fastelavn, påske og jul. Og med stor succes afholder vi en årlig bedsteforældredag.

    Vi har et godt samarbejde med biblioteket på skolen, som kommer og læser for børnene, når vi er i Nordkap.

    Vi ser frem til, at jeres barn skal blive en del af vores fællesskab.